Min kødædende plante

Herunder vil jeg vise jer et par billeder af min kødædende plante, som jeg selv synes er ret sej.

Til højre ses min kødædende plante (Dionaea muscipula).

Jeg har købt den hos en blomsterhandler, men i virkeligheden lever den i sumpområder i Amerika. Eftersom der ikke er ret meget næring i jorden dér, hvor den lever, har den altså udviklet sig til at skaffe sig den nødvendige næring ved at fange og spise små dyr i stedet.

Når man holder den som potteplante behøver den dog ikke at få kød for at kunne leve. Så man behøver altså ikke at fange dyr til den, hvis man ikke har lyst.

Jeg vander den hver dag, for den skal altid stå i vand, og den drikker meget. Den skal helst have regnvand - eller vand, der har været kogt først. 

Planten skal også helst have meget sollys, og om vinteren skal den stå køligt.

På billedet her kan man tydeligere se et par af bladene. De to til venstre er åbne og klar til at fange en flue, edderkop, bille eller snegl.

De lange takker på bladenes yderkant hjælper med at forhindre dyret i at nå at slippe væk, inden planten klapper sammen omkring det.

Bladet til højre er lukket. Der er godt nok ikke noget dyr i. Jeg har bare fået bladet til at lukke sammen ved at stikke fingeren ned i det. Det er ret sjovt - man skal bare ikke gøre det for mange gange, for bladene kan ikke blive ved med at åbne og lukke sig i en uendelighed - kun cirka 12 gange. 

Kødædende plante!

På dette billede kan man se nogle små mørke hår, der sidder rundt omkring på indersiden af bladene. Der er 3 på hvert blad. 

Når et dyr rører ved et af disse hår to-tre gange, klapper bladet sammen - og det går altså rimelig stærkt. Hvis dyret forsat bevæger sig efter at bladet har lukket sig omkring det, klemmer bladet endnu mere sammen, og planten begynder at afgive et enzym-stof, der ligeså langsomt opløser og fordøjer dyret.

Når dyret er fordøjet, åbner bladene sig igen, og skeletresterne skylles væk af regn eller blæser væk. 

Hvis det derimod er noget ikke-levende, som har fået bladet til at lukke sig - min finger for eksempel - så kan planten mærke, at den ikke har fanget noget levende, og så afgiver den ikke enzymer, men åbner sig igen efter 1-2 dage.

Kødædende plante!

Her kan man se, at der ligger en flue inde i bladet, som planten har fanget.

Sjovt nok har den faktisk selv fanget denne flue. Men jeg har til gengæld givet den andre fluer - og en mariehøne.

Kødædende plante!

Her er det blevet vinter, og min kødædende plante har desværre tabt en del blade. Måske er det fordi den ikke står køligt nok. Den skal, som før nævnt, nemlig have det ret koldt om vinteren (vist nok ca. 12 grader) - men stadig have lys og masser af vand.

Til gengæld har planten nu skudt en lang stængel og fået en fin, hvid blomst og flere blomsterknopper, der sikkert også snart springer ud.


Som en trist afslutning må jeg hellere her berette, at min kødædende plante desværre ikke overlevede til foråret! Men den var rigtig sjov at have i den tid, det varede! Og som svar på, hvad mange har spurgt mig om, nemlig, hvor jeg havde anskaffet den, købte jeg den i en ganske almindelig blomsterbutik i Kolding til ikke ret mange penge. Jeg har siden hen set den i andre plantecentre rundt omkring, så den skulle ikke være så svær at støve op. - Og selv om planten måske ikke overlever vinteren, er det som sagt rigtig sjovt at fodre den med insekter hele sommeren!

Kødædende plante med blomster på!