Krybdyr og Padder

Padder som frøer og tudser kender vi allesammen, men de er altid sjove at finde alligevel. Krybdyr ser man måske lidt sjældnere i Danmark. Slanger og firben er krybdyr, og det specielle for krybdyr er, at de er koldblodige. Det betyder, at de ikke har en fast kropstemperatur, men er afhængige af solen for at holde sig varme.


Først på sommeren kan man mange steder i små vandhuller og søer se store geleklumper af frøæg med små haletudser i - eller en vrimmel af små sorte haletudser, der allerede er kommet ud af æggene og svømmer livligt omkring i vandet.

Haletudser bliver, som du sikkert ved, til småbitte frøer. Først vokser der to lange bagben ud på haletudsen. Så får den to forben, og samtidig bliver halen mindre og mindre, indtil den til sidst er helt væk. 
Inde i haletudsen sker der også noget. Den får nemlig lunger, og nu skal den til op til overfladen for at trække vejret. 
Hele udviklingen tager cirka 70 dage ude i naturen - alt efter temperaturen. Det går nemlig hurtigere jo varmere det er.
Haletudser! Klik på billedet for at se det i større format
Nu er haletudsen blevet til en frø og er kravlet op på land.

Frøer lever mest af insekter, men også af orme og snegle. De spiser altså kød, hvorimod haletudserne lever mest af planter.

Frøer og haletudser er iøvrigt fredede dyr, fordi mange af de vandhuller, hvor de lever forsvinder. Man må derfor ikke fange haletudser og tage dem med sig hjem i et glas eller lignende, selv om det er fristende at gøre det.
Lille frø!
 Klik på billedet for at se det i større format
På en solskinseftermiddag i starten af april vrimlede det med frøer i vandhullerne ude ved Ferup Søerne. Mange af dem var i gang med parringen, og overalt lød der et kor af kvækkende frøer. Det var ret sjovt at stå og lytte til. Frø!
Skrubtudser findes nær vand, men man kan også støde på dem i skoven og endda i haver eller ude på vejen - især i vådt vejr.
Skrubtudser er ikke slimede og glatte ligesom frøerne. De er derimod helt tørre og bløde at røre ved. - Og så er de tykke og vortede
.
Skrubtudse!
Her ser du en Lille vandsalamander. Den er ret almindelig i hele Danmark, men da mange af de vandhuller, hvor den lever efterhånden er tørret ud eller groet til, er den fredet. Man må derfor ikke tage en salamander med hjem eller slå den ihjel.

Lille vandsalamander er en padde med en lang krop, lang hale og en orange stribe på maven. Den bliver mellem 6 og 10 cm lang og kan blive 10-15 år gammel. Den lever hovedsageligt af orme, snegle, larver og haletudser.

Om foråret lever salamanderen i vandhuller, hvor den yngler. Resten af året lever den på land. Vi fandt salamanderen på fotoet sammen med 4-5 andre salamandere i et lille vandhul - måske fra et gammelt traktorspor - på en skovsti i Stenderupskov.

I yngletiden lægger hun-salamanderen 100-250 små æg på vandplanteblade. Efter 2-3 uger udklækkes larverne, som lever af dafnier og lignende. Efter 3-4 måneder bliver larverne til voksne salamandre og kravler på land. Om vinteren ligger vandsalamanderen i dvale i et hul eller i en bunke visne blade.

Når man tager en salamander op i hånden, skal man være forsigtig, da dens hud er fyldt med blodkar, som optager ilt fra vandet. Derfor er den sårbar over for vores salte hud, og det er bedst at have våde hænder, hvis man skal holde den lidt.

Lille Vandsalamander!


På heden og andre steder hvor der er varmt, kan man finde firben og slanger. De kommer frem, når det er rigtig varmt og elsker at ligge og sole sig.
Jeg har desværre endnu aldrig set en hugorm, men jeg håber på at møde én en dag. I august måned så jeg til gengæld en dag både en stålorm og tre firben i en skov nær Løverodde.

Firben er faktisk slet ikke svære at få øje på, hvis man blot holder udkig efter dem på større sten, en væltet træstamme eller en lun træbænk på en varm solskinsdag i skovlysninger eller på eng og mark.

Til højre ses et stort firben som jeg fandt på en sten ved Dejbjerg Hede. Firbenet har på et tidspunkt tabt sin hale, og nu er en ny hale ved at vokse ud. Men den nye hale bliver aldrig så lang som den oprindelige.
Firben taber halen for at narre deres fjender som for eksempel fugle eller hugorme. Fjenden kaster sig over firbenets hale, som ligger og vrider sig, og resten af firbenet stikker af imens.
Firben! Klik på billedet for at se det i større format
En lun junidag ved Ferup Søerne hyggede tre skovfirben sig i sprækken i en gammel træbænk. De var ikke særlig store - måske var det et kuld halvvoksne unger?

Der findes cirka 180 slags firben i Europa, Asien og Afrika. I Danmark findes der to slags firben: Skovfirbenet, der også bliver kaldt Almindeligt firben, og Markfirbenet. Begge slags firben er fredede i Danmark.
Tre firben i sprækken i en bænk! Klik på billedet for at se det i større format
Et fjerde firben vovede sig frem fra sprækken og studerede nysgerrigt fotografen.

Firben har en slags skæl og store sugekoppelignende tæer, som de bruger til at holde sig fast med. Når et firben har lukket øjnene kan det stadigvæk se, fordi øjenlåget er gennemsigtigt.

Markfirbenet lægger æg, som det graver ned. Men skovfirbenet føder til gengæld levende unger - 5-7 unger i et kuld.

De fleste firben lever af insekter og smådyr, som f.eks. edderkopper. Deres værste fjender er fugle, katte, ræve, grævlinger og slanger.
Nysgerrigt firben! Klik på billedet for at se det i større format
Et stort blågrønt firben - godt camoufleret på den træstamme, som den sidder på.

Firbenet her så vi ved Randbøl Hede i begyndelsen af august. Der var rigtig mange firben dér.
Godt kamoufleret firben!

En sommerdag i august fangede jeg to firben på en træstamme i et engområde ved Elvighøj - et lille brunt firben og et stort grønt og brunt ét. Det var sjovt at kunne fange dem, når de nu ellers er så hurtige. Men de tabte begge to halen af skræk, så det gør jeg ikke igen. Det var jo faktisk synd for dem. Man skal ikke skræmme dyrene - kun nyde at se på dem.

Emil fanger firben på en træstamme!



Hvis du er interesseret i krybdyr og padder, så besøg TERRARIET Vissenbjerg engang. Her finder du både slanger, leguaner, kamæleoner og mange andre slags øgler samt skildpadder, giftfrøer, fugleedderopper, skorpioner med mere.

Hvidlæbet Træhugorm! Klik på billedet for at se det i større formatLeguaner! Klik på billedet for at se det i større format Kamæleon! Klik på billedet for at se det i større formatMin ven Christian og jeg i Vissenbjerg Terrarie! Klik på billedet for at se det i større format