Mit Akvarie

At holde akvarie kan være rigtig spændende. De tropiske fisk er utrolig flotte og farvestrålende, og man kan sidde i timevis og følge med i, hvad de forskellige fisk foretager sig derinde bag ruden. Og hvis nogle af fiskene en dag får småbitte unger, bliver det kun endnu sjovere...
 



Her er en Guppy. Det er en han-guppy og en af dem, som man kalder en slørhaleguppy. De oprindelige "vilde" guppyer har slet ikke så store og flotte haler, som denne guppy, der er opdrættet i et akvarie.

Hos guppyen er hannen flottere og mere farvestrålende end hunnen, der godt være lidt kedelig og grå. Til gengæld er hunnen større end hannen.
Hvis du kører musen hen over billedet, kan du se en guppy-hun. Denne hun har faktisk en ret flot hale sammenlignet med mange andre hunner.

Det mest spændende ved hun-guppyen er, at den føder levende unger. Guppyer lægger altså ikke æg som mange andre fisk, men hører til den slags fisk, som man kalder Ungefødende tandkarper. Guppyen får en stor tyk mave, inden den føder ungerne, og den kan faktisk føde helt op til 100 unger hver 4-5 uge. Desværre bliver langt de fleste unger spist af andre fisk, så snart de bliver født, men hvis der er mange skjulesteder i akvariet, overlever nogle få af ungerne måske. Og ellers kan man også prøve at fange ungerne med et net og sætte dem over i et mindre akvarie eller en fødekasse.

Guppyen er nok den mest kendte og populære akvariefisk, der findes. Både fordi den er hårdfør og er nem at få til at yngle, men også fordi hannerne er så smukke og meget forskellige i deres farver, mønstre og finnefacon. Der er næsten ikke to som er helt ens.

Slørhaleguppy!



Her kan du sen en anden guppy-han. Det er faktisk en unge af hannen på billedet ovenfor, som nu er blevet voksen.

Sammenligner man guppy, platy og sværddrager, som alle er ungefødende tandkarper, der er nemme at få unger af, vokser guppyens unger helt klart hurtigst - og platyens unger vokser langsomst.

Slørhaleguppyhan!



På billedet her ses en Platy. Platyen er ligesom guppyen en Ungefødende tandkarpe, og hunnen kan også her føde helt op til 100 unger ad gangen.

Platyen findes i forskellige farver, og der kommer løbende nye farvevarianter til. Platyen på billedet her kaldes Tricolore, der betyder "tre farver", for - som du kan se - er platyen både sort, rød og orange.
Af andre slags platyer kan blandt andet nævnes Rød koralplaty, Indianerplaty og Måneplaty.
Platyen er ligesom guppyen en livlig og fredelig fisk, der er let at holde i akvarium.

Hvis du kører musen hen over billedet, kan du se et foto af en platy-unge, som er ca. 1 cm lang. Den går for øjeblikket i en fødekasse, der flyder rundt på overfladen af akvariet, sammen med en sværddrager-unge (som du også kan se på fotoet) og fem guppy-unger, indtil de er store nok til at komme ud blandt de andre fisk.
Jeg fodrer ungerne med Artemia, som er nogle småbitte dyr man selv kan udklække i saltvand ved at købe et glas artemia-æg hos dyrehandleren. Desuden fodrer jeg med finmalet tørfoder.

Tricolore



En tredie fiskeart, som hører til de ungefødende tandkarper er Sværddrageren. Sværddrageren findes ligesom platyen i forskellige farvevarianter, men har en mere aflang kropsbygning og kan blive noget større end platyen. En stor sværddragerhun skulle efter sigende kunne føde helt op til 200 unger pr. kuld.

Det er let at kende forskel på han- og hunsværddrageren, da hannen, som på billedet, har et langt "sværd" på halefinnen. Noget særligt ved sværddrageren er, at der undertiden vokser et sværd ud på halefinnen af en voksen sværddrager, som man troede var en hun. Der er forskellige teorier om dette. Nogle mener, at de kan skifte køn, hvis der f.eks. mangler hanner i en flok til at parre sig med hunnerne. Andre mener, at nogle hanner blot får deres sværd i en sen alder.

Ligesom både platyen og guppyen er sværddrageren en livlig og forholdsvis fredelig fisk, der er let at holde i akvarium.

Sværddrager!



Hvis man gerne vil have nogle rigtig dekorative fisk i sit selskabsakvarie, skal man anskaffe sig Neonfisk. Neonfisk er en stimefisk, hvilket betyder, at de typisk vil svømme omkring i samlet flok, og at de føler sig bedst tilpas og mest trygge ved at være mange sammen. Man bør derfor købe minimum 10 af slagsen.

Neonfisken på fotoet er en Rød Neon. Den er rød hele vejen fra hoved til hale under det lysende blå bånd. Der findes også Almindelig Neon, som er knap så rød, og endelig findes der en Sort Neon, som er helt anderledes i farverne. Men efter min opfattelse er den røde neonfisk den smukkeste af dem.
Hvis du kører musen hen over fotoet, kan du se, hvordan neonfiskenes blå bånd faktisk lyser i mørket. Det er dette lysende bånd, der har givet neonfisken sit navn, og alt efter lysforholdet skifter det farve fra turkis/grønligt over i dybt blå/lilla.

Neonfisken er en karpelaks, og den lægger æg. Den er dog meget vanskelig at få til at yngle, så man skal ikke regne med at få små neon-unger i sit akvarium. Det er en livlig og forholdsvis hårdfør fisk, men den er følsom over for temperatursvingninger i vandet.
Da neonfisken typisk ikke er ret stor, når man køber den - og heller ikke bliver mere end op til 4 cm., skal man ikke sætte den sammen med store fisk, da de i så fald kan finde på at æde neonfiskene. Til gengæld er neonfisken også selv ret glubsk på trods af sin ringe størrelse, og den er hurtig til at snuppe små nyfødte unger fra de levendefødende fisk.

Rød



En anden smuk fisk er Scalaren. Scalaren bør ikke holdes i små akvarier, da det er en forholdsvis stor fisk med meget lange finner og derfor skal have god plads at svømme omkring på. Scalaren på billedet her kaldes Rødhovedet scalare, men der findes mange andre farvevarianter.

Scalaren svømmer majestætisk omkring i akvariet og kan let blive forskrækket, hvis man bevæger sig for hurtigt bag ruden. Den kan godt lide at have mange planter at søge skjul i, men den er også nysgerrig - og glubsk. Hvis der er levendefoder eller små fiskeunger i nærheden, er scalaren på pletten med det samme, så det er ikke en fisk man skal vælge, hvis man har f.eks. små guppy-unger, der svømmer omkring i akvariet.

Selv om scalaren kan virke som en sart fisk, er den faktisk ret hårdfør. Mine to scalarer har begge overlevet ting, som vi egentlig var overbevist om, ville gøre det af med dem. Den ene sprang ud af akvariet hos dyrehandleren og landede med en hårdt klask på gulvet 2 meter nede. Den anden fik flået næsten alle sine finner i stykker, da den kom i kløerne på en hummer, og i en uges tid derefter stod den og gemte sig i et hjørne - helt i chok og tilsyneladende uden at tage føde til sig. I dag er næsten alle finnerne vokset helt ud igen, og begge scalarer stortrives.

Hvis du holder musen hen over billedet, kan du se, hvor smal scalaren egentlig er, når man ser den forfra.

Rødhovedet



En lidt speciel akvariefisk, som er knap så kendt og populær, er Øksefisken. Øksefisken er en stimefisk og hører til Karpelaksene ligesom neonfisken.

Grunden til øksefiskens manglende popularitet er måske, at den umiddelbart godt kan virke lidt kedelig. Øksefisken lever nemlig i vandoverfladen, og her står den stille det meste af tiden og lurer på små insekter, som bevæger sig hen over overfladen. I et akvarie kan der jo være langt i mellem insekterne, så her kommer der kun rigtig liv i øksefisken, når man hælder foder ned til fiskene. Men har du øksefisk, så smid endelig nogle smådyr ned i vandet med jævne mellemrum. Jeg smider f.eks. af og til nogle myrer ned til mine syv øksefisk, og det er sjovt at se, hvor hurtigt de reagerer, når der lander noget levende på overfladen.

Øksefisk findes i forskellige varianter fra helt blanke Sølvøksefisk til de mere mønstrede som Marmor Øksefisken på fotoet her. Øksefisk har en meget speciel facon, der gør dem velegnede til at stå lige under overfladen, og en stime øksefisk i overfladen er med til at gøre akvariet rigtig interessant at se på.

Øksefisk!



Her er en Pansermalle. Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvilken slags pansermalle, der er tale om, da der findes mange forskellige slags. Plettet Pansermalle og Kobberpansermalle er nogle af de mest almindelige pansermaller, som man kan købe hos dyrehandleren.

Pansermaller er bundfisk, hvilket vil sige, at de lever nede ved bunden, hvor de roder i bundlaget i jagten på foder- og planterester. De hjælper dermed med at holde rent i akvariet, så det er nyttige fisk at have. I naturen lever pansermallerne hovedsageligt af krebsdyr og insektlarver.

I modsætning til de fleste andre fisk kan pansermaller blinke med øjnene. Det kan de for at rengøre deres øjne for det snavs og mudder, der hvirvler op omkring dem, når de roder i bunden efter føde.

Pansermaller er faktisk ikke så svære at få til at lægge æg, så måske kan man være heldig at få små pansermalleunger. Pansermallen er en fredelig fisk, som helst bør holdes i en mindre stime på 4-5 stykker.

Pansermalle!



Her ses en anden bundfisk, nemlig en Plecostomus. Af og til bliver den også kaldt Pleco malle, men det latinske navn, Plecostomus, er det mest brugte navn om denne malle.

Plecostomus er ikke en flokfisk, men man kan godt et par sammen. Den er fredelig og lever af alger og planterester. Da der skal en del alger til at mætte den, er det godt at smide et par foderpiller til bundfisk ned til den et par gange om ugen.

Plecostomus kan blive rigtig stor - helt op til 60 cm, hvis den holdes i et rigtig stort akvarie. Den kan godt lide at gemme sig de mørkeste steder i akvariet - under rødder eller sten, og den er mest aktiv om natten. Alligevel ser man den jævnligt om dagen, hvor den af og til kommer futtende hen over glasruden som en lille algestøvsuger - eller når den rasper op og ned af trærødderne.

Når en Plecostomus rejser sin rygfinne, som du kan se, hvis du kører musen hen over fotoet, er den et imponerende syn.

Plecostomus!



På billedet her er en Pragtsmerling i gang med at spise en foderpille. Pragtsmerlingen har en sjov snabellignende mund og er kendt for at være en sneglespisende fisk. Og det ser rigtig sjovt ud, når den graver i gruset i bunden af akvariet og leder efter snegle. Da den ikke kan blive mæt af snegle alene, skal man huske at fodre den med foderpiller også. Når pragtsmerlingen spiser snegle eller foderpiller, kan man tydeligt høre en knasende lyd. Pragtsmerlinger er i det hele taget en sjov og livlig fisk, men den bliver meget stor og er desuden en flokfisk, som bestemt ikke trives, hvis man kun anskaffer sig en enkelt. Derfor er den kun velegnede til store akvarier.

Har man yngel i sit akvarie, skal man ikke anskaffe sig pragtsmerlinger, da de er noget grådige og hurtige til at snuppe de små unger. Desuden er det en udspekuleret fisk. Jeg havde nogle små unger gående i en fødekasse, der flød rundt i akvariet, og snart fandt mine pragtsmerlinger ud af, at der var små riller i bunden af fødekassen, som de simplethen kunne suge de små unger ud af, når ungerne lå ved bunden i fødekassen.

Pragtsmerling!



Udover fisk kan man også købe andre dyr til sit akvarie i en dyrehandel. På fotoet her ser du f.eks. en Marmorkrebs. Dem har jeg haft nogle stykker af i mit akvarie.

Jeg vil dog sige, at der er et stort MEN forbundet med sådanne krebs. De er godt nok sjove at se på, når de spankulerer omkring nede på bunden, og når de kommer pilende frem fra deres gemmesteder for at få foderpiller - og kæmper mod hinanden og mod fiskene med deres klosakse for at få foderet. MEN dels er de hårde ved planterne, som de kan finde på at rive i stykker og æde. Dels er de rovdyr, der tager fiskene, hvis de kan fange dem. Så de kan godt gå hen og blive en dyr fornøjelse. Marmorkrebsen jager om natten, hvor fiskene sover, og kommer en mindre fisk for tæt på, så siger det HAPS! En gang røg en af mine scalarer i kløerne på en Marmorkrebs. Den overlevede ganske vist, men den manglede det meste af alle sine smukke lange finner bagefter.

Marmorkrebs er, efter hvad jeg har hørt, hermafroditter. Det betyder, at én krebs kan formere sig alene. Der skal altså ikke både en hun og en han til for at få befrugtede æg, som der kommer unger ud af. Og Marmorkrebsen yngler villigt. Jeg har haft akvariet fuld af bittesmå krebseunger, som ganske vist er utrolig søde at se på, men som jo også bliver store ret hurtigt, hvis man ikke får skaffet sig af med dem. Og det kan godt være lidt svært, for de har - med god grund - ikke det bedste ry. Så hvis man gerne vil have krebs, så lad dem gå i et akvarium alene - og ikke sammen med fisk, medmindre det er store fisk som cichlider for eksempel.

Marmorkrebs!