Pattedyr

Ræv, grævling, hare, rådyr, mår og mus er nogle af de mange forskellige pattedyr, der lever i Danmark. Pattedyr føder - i modsætning til de fleste andre dyregrupper - deres unger i stedet for at lægge æg, og ungerne drikker mælk hos moderen. Vi har indtil videre haft svært ved at fange de danske pattedyr med kameraet. Og de få billeder, som det har lykkedes os at tage, er desværre ikke supergode. Vi håber, at vi snart kan sætte nogle gode billeder af pattedyr her på siden.
 

 

En maj-aften ved Vestkysten var vi ude at lede efter Krondyr. På en mark blandt nogle køer gik der en mindre flok. Desværre var der ikke nogen han med et stort imponerende gevir blandt dyrene.

Man kan se kronvildt i Jylland og på Sjælland. Der er flest krondyr i Vest- og Midtjylland samt på Djursland. Man skal kigge efter dem på marker og engarealer nær noget skov tidligt om morgenen eller når det begynder at blive mørkt.

Vi har to gange set krondyr nær Blåvand ved Vestkysten - i maj og oktober. Og begge gange så vi rigtig mange dyr. Men dels går de desværre oftest langt inde på marken - langt fra vejen, og dels dukker mange af dyrene først op, når mørket falder på - så det er ikke nogen nem opgave at fotografere krondyrene med et almindeligt kamera.

Krondyr er det største landpattedyr i Danmark - og også den største hjorteart. De kan blive mellem 90 og 150 cm høje i skulderhøjde og veje fra 90-150 kg. Hannerne er størst og har gevirer, som de hvert år får flere takker på. Krondyr er brune, og kalvene - ungerne - har hvide pletter

Krondyr løber, springer og svømmer godt. Om dagen hviler de sig inde i skoven eller mellem siv og i kornmarker. Krondyrene lever i flokke og spiser græs, urter, svampe, bær, grene fra træer og buske. De får 1 eller 2 kalve i maj eller juni måned, og de kan blive 12-15 år gamle. Hannen kaldes hjorten, og i august begynder den at brøle for at tiltrække hunner - som kaldes hinder - til sin flok.

Krondyr og køer!

På dette billede ses et Rådyr - en han. Den fotograferede vi ligeledes en aften ved Vestkysten. Rådyr er den mindste hjorteart i Danmark. De er kun mellem 60 og 75 cm høje og vejer 20-30 kg. Rådyrenes lam har hvide pletter - ligesom krondyrenes unger. På den måde er de bedre kamoufleret og kan gemme sig for rovdyr. Ræve kan spise de små rålam.

Hannen kaldes en buk, og den har et gevir, der dog slet ikke bliver så stort som krondyrets gevir. Geviret kaldes en opsats. Hun-rådyret kalder man en .

Rådyret kan - ligesom krondyret - ses om morgenen og om aftenen, og de er almindelige i hele Danmark. Der kan nemt være op til 100 rådyr i en flok. Rådyret springer, løber og svømmer også rigtig godt. De får 1 eller 2 unger i maj-juni. Rådyret spiser grene, knopper, blade, græs, lav, urter, bær og mos. Et rådyr kan blive omkring 15 år.

Rådyret kan sige nogle høje lyde, der minder om en hunds gøen, når det er parringstid - og når der er fare på færde. 

Mange rådyr, dådyr og kronhjorte bliver desværre ramt af biler og dræbt, fordi de løber ud på vejene.

Råbuk!

Rådyr er ligesom kronhjortene nemmest at se i skumringen på marker og engarealer i nærheden af noget skov, som de hurtigt kan springe ind i og gemme sig, hvis der er fare på færde.

Hvis man går en tur i skoven, kan det være temmelig svært at få øje på et rådyr. Til gengæld ser man ofte deres fodspor på en mudret skovsti eller, som på billedet, i sneen.

Rådyrets fodspor er ikke ret stort, og man kan tydeligt genkende aftrykket af dens klove. Billedet er taget i Harte Statsskov ved en vinterfoderplads til rådyr, så der var rigtig mange rådyrfodspor at studere her. 

Rådyrfodspor i sneen!



Fra d. 1. oktober og til d. 15. januar er der rådyr-jagtsæson, så i den periode bliver der skudt en del rådyr i Danmark. Man kan måske mene, at det er synd for rådyrene. Men hvis ikke der blev skudt nogle rådyr ind i mellem, ville der hurtigt blive så mange rådyr, at der ikke ville være mad nok til dem allesammen. Og der ville også hurtigere opstå sygdomme hos rådyrene, som mange af dyrene ville dø af.

Jeg har været med min farfar og min onkel på jagt, og det var en stor oplevelse. Der var ca. 10 jægere og to hunde med på jagten. Jeg prøvede at "drive". Det betyder, at jeg skulle gå sammen med nogle af jægerne og råbe højt for at skræmme rådyrene frem fra deres skjul i skoven og få dem til at løbe hen i mod nogle andre jægere, der stod klar med deres geværer.

Jægerne har også tit hunde med. Jagthunde er trænet til at løbe rundt og lugte sig frem til, hvor der er et rådyr og så kalde på ejeren ved at gø, hvis de finder et rådyr. Hundene kan også bruges til at finde et såret rådyr, som er blevet skudt, men ikke er helt dødt endnu.

Der blev skudt to rådyr på jagten. Og da jagten var slut, blev rådyrene "brækket". Det betyder, at man skærer rådyret op og tager indvoldene ud - det var godt nok lidt ulækkert, synes jeg. Men ellers var det en rigtig spændende dag.

På jagt!



Her ser du en mus, som vores kat har taget med ind i huset. Desværre ved vi ikke, hvilken slags mus, det er, og da det kun er en unge, er det endnu sværere at bestemme arten.

Der findes mange forskellige musearter i Danmark. Nogle arter, som husmusen og halsbåndmusen kan finde på at flytte ind i husene, hvor de gnaver i alting og bygger reder i isoleringen - og derfor betegnes som skadedyr.

Andre musearter bliver ude i skoven eller på marken, hvor de undgår menneskenes musefælder og giftkorn. Men til gengæld bliver en del mus herude taget af kat, ræv, lækat, brud, grævling, mår, ilder, hugorm, ugle og andre rovfugle i stedet. Ja, musen har mange fjender, men heldigvis formerer den sig - ligesom rotten - rigtig hurtigt, og den er desuden næsten altædende, så den er god til at overleve alligevel.

Hvis du kører "musen" henover fotoet, kan du se en muserede med nyfødte unger, som vi fandt under vores jolle en sommerdag ved Elvighøj. Ungerne er helt nøgne og har ikke fået øjne endnu.Vi håber, at museungerne ikke er blevet spist af en af de mange snoge, som også holder til under jollerne her.

Mus har i øvrigt et forsvar i stil med firbenets; hvis man griber en mus i halen, kan huden på halen glide af, så musen kan undslippe. Halestykket uden hud brækker senere af, og en ny hale vokser ud.

Mus!



Kan du gætte, hvad der gemmer sig bag grannålene på det næste billede?

Hvis du gætter på, at det er et Rødt Egern, har du gættet helt rigtigt. Det røde egern er det mest almindelige egern i Danmark, men der findes også brune og sorte egern. Jeg har hørt, at egernets latinske navn Sciurus betyder: "Den der sidder i skyggen af sin egen hale", og egernet har jo som bekendt også en stor, busket hale, der må kunne give fin skygge. I gamle dage brugte man faktisk hårene fra egernhaler til at lave pensler af, og man lavede frakker og hatte af egernets pels og spiste køddet. Nu er egernet blevet fredet, så man må ikke længere skyde dem.

Selv om egernet er en sød lille fyr at se på, er den ikke altid særlig populær. For det første er egernet et rovdyr, der blandt andet plyndrer fuglereder og spiser æggene. For det andet gnaver de i nåletræernes knopper og ødelægger dermed træerne.

Egernet spiser også kogler og nødder, og det har bestemte spisepladser i træerne, hvor man på jorden nedenunder kan finde afspiste kogler og nøddeskaller. Egernet på billedet opdagede vi faktisk, fordi vi kunne høre en gnaskende lyd oppe fra et højt træ, som vi gik forbi på en gåtur i Ho Plantage ved Blåvand. Desværre havde den lille fætter altså ikke lyst til at blive fotograferet, mens den spiste, så den gemte sig bag grenene og pilede derefter over i nogle andre træer og forsvandt ud af syne. Vi håber, at det lykkes os at tage et bedre billede af et egern en anden gang.

Egernet laver vinterforråd af blandt andet nødder og forskellige frø, som den gemmer rundt om i skoven og finder frem igen, når den bliver sulten. Egernet har sit eget territorium i skoven. Den føder mellem 3 og 7 nøgne unger op til flere gange om året. Den bygger en varm, foret og lukket rede til ungerne, der ofte fødes om vinteren, hvor der er mange kogler på træerne. Derudover har den nogle sommerreder, som den blot bruger til at sove i. Egernets værste fjende er skovmåren, der kan klatre op i træerne og fange egernet. Andre fjender er husmåren, ræven, katten og rovfugle. 

Rødt egern!



Kan du gætte, hvad det er for et dyr, der prøver at gemme sig bag bladene på det næste billede?

Det er selvfølgelig et pindsvin. Vi fandt det ude i vores have en aften, men da vi nærmede os, rullede det sig sammen, sådan som pindsvin nu gør, når de tror, at der er fare på færde. Når pindsvinet ruller sig sammen til en kugle, er hele dens krop godt beskyttet af dens 5000-7000 pigge, der stritter ud i alle retninger og forhindrer rovdyr, såsom ræven og måren, i at bide og dræbe den.

Vi sad stille lidt og ventede med det håb, at vi kunne få et billede af pindsvinets øjne og snude også. Men da det omsider rullede sig ud igen, styrtede det ind i nabohaven, og vi så kun en bagdel, der hurtigt forsvandt i mørket. Bedre held næste gang.

Pindsvin er almindelige mange steder i haver, skove og på marker. De er natdyr, og de spiser for det meste regnorme, biller, tusindben, larver, edderkopper og snegle. Hele vinteren går de i hi - eller dvale. Det vil sige, at de ligger og sover i en rede, indtil det bliver forår. Sidst på sommeren får de typisk et kuld unger på 4 eller 5. Ungernes pigge ligger indtil fødslen under huden og begynder først at vokse frem, efter at de er født.

Selv om pindsvin gerne vil drikke mælk, må man ikke give dem det. Deres mave kan ikke så godt tåle det - og pindsvinets unger kan endda dø af det.
Men man må gerne give dem vand, og man kan også fodre dem med kattetørfoder (ikke dåsemad), hvis man tilfældigvis har det.

Pindsvin!



Da vi var inde og se Mønsted Kalkgruber ved Limfjorden, så vi blandt andet denne Flagermus. Jeg talte 35 flagermus, sov hang på hovedet rundt omkring i hulernes loft og sov vintersøvn, men faktisk overvintrer der næsten 10.000 flagermus i kalkgruberne.

Flagermusene spiser sig fede i insekter i løbet af foråret og sommeren, og i august mødes de i kalkgruberne, hvor de parrer sig, før de går i vinterhi. Når foråret begynder at nærme sig, flyver de af og til ud for at se, om det stadig er vinter, og når det er varmt nok, flyver de allesammen udenfor. Hunnerne lever så sammen i nogle kolonier sommeren over, og de føder deres unger i juni-juli.

De fleste flagermus i kalkgruberne er Vandflagermus, som i sommerhalvåret lever af at jage insekter over vandoverfladen på søer og vandløb eller mellem træer, langs skovkanter og levende hegn. Flagermus bruger noget, der hedder ekkolokalisering til at fange deres byttedyr. Det vil sige, at flagermusen udsender nogle ultralydsskrig, der - når de rammer f.eks. byttedyr, en gren eller en bygning - bliver kastet tilbage som et ekko. Når flagermusens ører opfanger ekkoet, kan den danne sig et lydbillede af omgivelserne og derved bl.a. finde ud af, hvor byttet befinder sig.

Andre steder hvor der ikke er kalkgruber, overvintrer flagermusene typisk i kældre eller klippesprækker. Flagermus er fredede, så man må ikke slå dem ihjel. I øvrigt skal man helt lade være med at røre ved flagermus, hvis man finder en - f.eks. en unge, der er faldet ud af en rede. Flagermus kan nemlig være smittet med den farlige sygdom Rabies, som kan overføres til mennesker via bid.

Hvis du kører musen hen over billedet, kan du se et foto af min far, der står og kigger efter flagermus inde i hulerne.

Flagermus