Slanger                    

Slanger er spændende krybdyr, fordi de ikke har nogen ben, og fordi de er seje rovdyr - som endda, for nogles vedkommende, er meget farlige for mennesker. I hele verden findes der over 2.500 slags slanger. I Danmark findes der kun den sorte snog med de gule nakkepletter og så Hugormen. Det er kun hugormen, der er giftig, og den er heldigvis ikke særlig farlig.

 

Jeg har desværre ikke selv en slange, men jeg har fundet en Kongesnog-unge i det område, hvor jeg bor. Jeg havde den i fire dage, men da ejermanden ikke meldte sig, kom den ned til den lokale dyrehandler. Den var ca. 35-40 cm. lang, og vi fik at vide, at den spiste én museunge om ugen. Kongesnoge findes i mange forskellige farver og mønstre. Herunder kan du se den kongesnog, jeg fandt.

 

Omkring halvdelen af alle slange-arter er snoge. De fleste snoge er ligesom kongesnogen ikke farlige for mennesker, men der findes også giftsnoge som f.eks. Kobraer, Havslanger og Mambaer, der alle er meget giftige.
Nogle Kobraer kan spytte gift, og de kan ramme dyr og mennesker i øjnene med giften på op til tre meters afstand. Man kan blive blind, hvis man får kobraens gift i øjnene.
Mange kobraer har noget, der ligner øjne på deres nakkeskjold, som de kan spile ud. De bliver derfor kaldt Brilleslanger.
Kongekobraen er verdens længste giftslange. Den kan blive ca. 6 meter lang, og dens gift er stærk nok til at dræbe en elefant.
Havslanger er de allermest giftige slanger i verden, men de lever heldigvis ude i havet, hvor man normalt ikke møder dem. Havslangers gift er så stærk, fordi det er nødvendigt, at byttet dør næsten omgående efter slangens bid ellers kan slangen ikke lugte sig frem til det derude i vandet - som en slange på landjorden kan.
Mambaer kan være grønne eller sorte, og de lever i træerne og på jorden i Afrika.
Den Sorte Mamba kan blive 4 meter lang. Det er den hurtigste slange i hele verden, og den kan nå op på 20 km. i timen, når den angriber. Man kan dø på få minutter, hvis man bliver bidt af en mamba

I Amerika er Klapperslangerne nok de mest kendte giftslanger. Det er dem, der rasler med halen.
Hugorme er også giftslanger, og nogle af dem er meget giftige. Der findes over 200 slags hugorme i hele verden.

Kvælerslangerne dræber deres bytte ved at sno sig rundt om det og kvæle det - i stedet for med gift. Derfor er kvælerslanger længere end giftslanger.
Pythonslanger og Boa-slanger er kvælerslanger. Der findes omkring 27 slags pythoner og 35 slags boaer.
Anakondaen er en boa-slange og den tungeste af alle slanger. Fordi den er så tung, kan den svømme meget hurtigere end den kan bevæge sig på land, så den lever meget af tiden i vandet. Alle boa-slanger føder levende unger.
Pythonslanger lægger derimod æg som de fleste andre slange-arter. Den længste slange i verden er Net-pythonen. Den kan blive over 9-10 meter lang.

Alle slanger sluger deres bytte med hovedet først, da dette er det nemmeste. Så ligger hårene på byttedyrets pels nemlig ind til kroppen. Hvis slangen startede med bagdelen, ville hårene stritte ud og komme i vejen.

Ved at se på slangernes øjne i nogle bøger om slanger fandt vi ud af, at snogene, både de ugiftige og giftsnogene, typisk har runde pupiller, hvorimod kvælerslangerne og de fleste andre slags slanger har smalle lodrette pupiller som en kats.

Her er snoge-ungen på min arm!
Mange tror, at slanger er slimede at røre ved, men det er de slet ikke. De er helt tørre og glatte. Til gengæld kan de være svære at holde fast ved, for de er både stærke og meget hurtige i deres bevægelser.

Billedet til højre er fra et besøg hos CEU Koldings afdeling for Dyr og Jordbrug i Vranderup. Her er der masser af spændende dyr, og det kan anbefales at besøge stedet.

På billedet får jeg lov til at holde ved - vist nok - en Californisk kongesnog. Den kvæler sit bytte ligesom kvælerslangerne.
 

Californisk Kongesnog!
Her ser du en ganske almindelig dansk Snog - og en rigtig stor en endda.
Der ligger tit snoge og hygger sig inde under min fars lille båd, når båden ligger på land. Og når han vender båden om, fordi han skal ud at sejle, pisker snogene afsted i zigzag og er forsvundet i græsset på et øjeblik.

Snogen er fredet i Danmark, da der ikke længere er så mange snoge tilbage. Det skyldes, at der heller ikke er så mange frøer og tudser tilbage, som udgør snogens vigtigste føde.

Snogen bliver typisk omkring 1 m lang, og som nævnt kan den kendes fra den sorte hugorm på sine to gule nakkepletter (de er dog lidt svære at se på fotoet her). Snogen er en dygtig svømmer og lever typisk nær søer og moser.

En snog lægger omkring 13 æg, der klækkes i september måned. Sidst i september eller først i oktober finder snogene et hul eller en sprække mellem nogle sten, hvor de kan overvintre.

Hvis man ser en snog, kan man godt prøve om man kan fange den, da snogen jo er ganske ufarlig - men man skal være hurtig! Tager man den op, kan den finde på enten at hvæse eller at spille stendød - med åben mund og det hele.  

Snog!


I juli 2008 lykkedes det os omsider at få et par fotos af Danmarks eneste giftslange, nemlig Hugormen.

Vi fandt den ved Ringkøbing Fjord, og - ligesom snogen ovenfor - lå hugormen her skjult under en jolle på land. Hugormen var ikke særlig stor, men den hvæsede til gengæld det bedste den havde lært for at skræmme os væk. Og så snart vi havde fotograferet den, lod vi den forsvinde ind i halmen, hvor den kunne skjule sig.

Hugormen kendes let på dens flotte zigzag-mønster. Hugorme-hannen er typisk grålig, og hunnen er mere brunlig. Hunnen er den største af de to og kan blive op til 1 m lang. Der findes også helt sorte hugorme uden mønster, og de kendes - som nævnt ovenfor - fra snogen på, at hugormen IKKE har gule nakkepletter. Hugormen er giftig, men selv om et hugormebid normalt ikke er alvorligt, bør man for en sikkerheds skyld kontakte en læge, hvis man er så uheldig at blive bidt.

Hugormens føde består typisk af firben og mus. Den jager både ved at ligge stille og vente på, at byttet nærmer sig og ved at følge lugtsporet efter et byttedyr. Når hugormen er tæt på sit bytte, hugger den med stor kraft, og giften presses ind i byttedyret. Hugormen kan også finde på at tage fugleunger ved at kravle op i en fuglerede.

Hugormen findes typisk på heden, i klitter eller moser, og den er fredet i Danmark. Den føder ca. 7-10 levende unger i august måned. Hugormen overvintrer i huller i jorden og kommer frem i foråret, hvor den, ligesom mange andre krybdyr, elsker at ligge på varme steder og blive opvarmet af solen.

 

Hugorm!