Sommerfugle & Larver

Sommerfugle er smukke insekter, og det er ikke så mærkeligt, at mange holder af at fotografere dem. Hvis man først begynder at lægge mærke til sommerfuglene, vil man opdage, at der findes mange flere forskellige slags, end man troede. På marken, engen og i grøftekanterne flakser de farvestrålende insekter omkring. Og i skoven - især i lysningerne mellem træerne - er der også et væld af spændende sommerfugle. Har man en sommerfuglebusk derhjemme, kan man desuden være heldig at opleve mange forskellige sommerfuglearter i sin egen have.


Specielt for Nældesommerfuglen (Araschnia Levana) på billedet her er, at de to kuld den får i løbet af en sommer - forårskuldet i maj/juni og sommerkuldet i juli/august - ser vidt forskellige ud. Det 1. kuld er rød-gule med mørkebrune pletter. Det sene kuld ser ud som på billedet.
Nældesommerfuglen flyver indtil september og er almindelig i skove og kratområder.
Nældesommerfugl!
Til højre ses en Skovrandøje (Pararge aegeria). Den lever i både tæt skov og i mere åben skov, og dens mørkebrune vinger med det lyse, plettede mønster camouflerer den godt i skoven, hvor lys og skygge veksler.

Skovrandøje får et forårs- samt et sommerkuld, og det sidste kuld er mørkest i farven. Den flyver fra marts til oktober.

Hvis du kører musen henover billedet, kan du se et foto af en Skovrandøje med udbredte vinger.
Skovrandøje!
En anden Randøje - nemlig Græsrandøje (Maniola jurtina), der er almindelig på enge og græsmarker og også flyver i gråvejr.
Græsrandøje flyver fra juni til august måned.
Græsrandøje!
En Nældens Takvinge (Aglais urticae), som jeg så en af de første varme solskinsdage i starten af april ved Ferup Søerne.
Jeg har skrevet mere om Nældens Takvinge på siden "Fra Larve til Sommerfugl".
Nældens Takvinge!
En Lille ildfugl (Lycaena phlaeas), som vi fotograferede sidst i september i et naturområde ved Harte nær Kolding - en meget flot og farvestrålende sommerfugl.

Lille ildfugl er en almindelig dagsommerfugl i Danmark, og der findes to andre slags ildfugle, nemlig Violet ildfugl og Stor ildfugl. De er dog ikke så almindelige.

Den lille ildfugl bliver kun 20-30 mm i vingefang. Den lægger æg i marts og i oktober og flyver fra april til et stykke ind i oktober. Lille ildfugl lever hovedsageligt ved tørre områder som for eksempel ved stranden, men den kan også ses, hvor der er mange blomster.

Lille ildfugl ses ofte mange sammen på en lille solbagt plet. Her danner han-sommerfuglene et territorium, hvor de "kæmper" med andre hanner.
Lille ildfugl!

Dagpåfugleøje (Inachis io) er ligesom Nældens Takvinge et meget almindeligt syn de fleste steder. Alligevel er den utrolig flot.

Dagpåfugleøje har fået sit navn, fordi den har pletter, der ligner øjne, på vingerne - og fordi sommerfuglens farver minder om påfuglehannens, når han slår sin flotte lange hale ud. De store øjenpletter bruges til at skræmme især insektædende fugle væk, så de ikke spiser sommerfuglen. Når sommerfuglen sidder med sammenklappede vinger, er den derimod helt mørkegråbrun, hvilket camouflerer den, så den er svær at få øje på.

Dagpåfugleøje-sommerfuglens larver lever typisk i flokke på brændenælder - ligesom Nældens Takvinge. Larverne er sorte med små lyse prikker og nogle små torne på.

Dagpåfugleøje lever især på åbent land, i haver og parker, og den flyver dels mellem juli og oktober - og igen mellem marts og juni efter at den har overvintret. Dagpåfugleøje overvintrer f.eks. i et hult træ, en brændestabel, et skur eller en spalte i sten eller et stengærde.
Den har kun én generation på et år.

Dagpåfugleøje kan efter sigende frembringe lyde. Når den gnider bagvingerne mod forvingerne, kan den lave en hidsig hvæsen og nogle lavfrekvente lyde, der skræmmer fjender væk - som for eksempel mus og flagermus.
Dagpåfugleøje!
Her ser du en Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus).
Der findes flere forskellige blåfugle-arter i Danmark, men denne er - som navnet angiver - den mest almindelige art.

Blåfuglen kan ses mange steder som f.eks. på vejskråninger, byggegrunde, heder, enge, skovlysninger og andre lyse græsklædte pletter. Man kan se den almindelige blåfugl fra maj måned og helt hen til september, og den har op til 3 generationer på en sommer. Larverne fra den sene generation overvintrer nær jordoverfladen ved de planter, som de lever på.

Hannerne af Almindelig Blåfugl er lysende blå - ligesom den på billedet, mens hunnerne kan have mange farver lige fra mørk chokoladebrun med orange pletter til lys blå som hannen.

Hvis du kører musen henover billedet, kan du se et foto af en hun-blåfugl.
Almindelig Blåfugl!
Her er en Citronsommerfugl (Conepteryx rhamni), som vi så i begyndelsen af august ved Harte Skov.

Læg mærke til, hvor meget sommerfuglens vinger ligner et blad. Hvis den ikke var fotograferet så tæt på, kunne man faktisk godt forveksle citronsommerfuglen med et lysegrønt blad, så den må siges, at være godt camoufleret.

Sommerfuglen på fotoet er sikkert en hun, eftersom hunnen er lys grønlig, mens hannen er stærkt gul.

Citronsommerfuglene flyver allerede fra starten af marts. Den voksne sommerfugl lever i et år og overvintrer som voksen i buske, der er grønne om vinteren såsom vedbend og kristtorn. Den kan endda overleve, selvom buskene dækkes af sne og frost.
De sommerfugle, der har overvintret flyver til juni måned, og den nye generation, som så kommer ud af pupperne flyver fra juli til september måned.

Citronsommerfuglen kan ses i skoven, skovbryn, på enge og andre blomsterrige steder.
Citronsommerfugl!
På fotoet ser du en Storplettet Perlemorsommerfugl (Issoria lathonia). Den fotograferede vi i Svanemosen nær Kolding i august.

Storplettet Perlemorsommerfugl hører hovedsageligt til i det åbne land og især på overdrev nær kysten, men af og til kan man også støde på den i haver.
Den flyver fra maj til september i omkring 3-4 generationer.

Hannen sidder ofte på jorden på stier og grusveje og solbader. Og jager man den op, tager den en hurtig flyvetur og lander igen lige i nørheden. Så man kan godt komme tæt på den og studere den - og den er jo flot at se på.

Storplettet Perlemorsommerfugl er mest almindelig i Jylland.
Storplettet Perlemorsommerfugl!
Her er et foto af Det Hvide C (Polygonia c-album), som vi så en solskinsdag i starten af april ved Handrup Bakker, Ebeltoft.

Dagsommerfuglen Det Hvide C hører til takvingefamilien, og den har fået sit navn, fordi den på sin mørke underside har en hvid aftegning, der ligner et C. Det Hvide C findes hovedsageligt på Sydsjælland, Nordsjælland, Møn, Lolland, Falster og Bornholm, men det ser ud til, at den er i færd med at udvide sit udbredelsesområde, således at den nu efterhånden også træffes andre i Jylland. Det Hvide C holder til i skovlysninger, hvor der vokser humle eller stor nælde. Man kan dog også se sommerfuglen andre steder, da den flyver meget omkring.

Som de andre takvinger overvintrer Det Hvide C som voksen sommerfugl. Den oplagrer en slags frostvæske i kroppen og skjuler sig i hule træer og i den tætte vegetation i underskoven. Den er godt camoufleret, når den sidder med sammenklappede vinger. Så ligner den nemlig et flosset blad. Sommerfuglene vågner omkring marts-april.

Det Hvide C lægger sine æg på stor nælde eller humle, og hvis forpupningen sker tidligt, kommer der en del sommerfugle allerede omkring 1. juli. Men langt de fleste sommerfugle klækkes først en måned senere. De tidligt klækkede kan nå at parre sig og lægge æg, således at der klækkes en en anden generation i september måned.

Det Hvide C er ligesom Sørgekåben glad for saftende birketræer og nedfalden/rådden frugt.

Det Hvide C!
En Admiral (Vanessa atalanta) besøgte vores have en dag.

Admiralen flyver i Danmark fra marts til oktober. Der kommer nye Admiraler fra Sydeuropa hvert forår. Det er nemlig en træksommerfugl, og det er én af de få sommerfugle, der lever langt mod nord - helt op til Island. Som voksen kan Admiralen i milde vintre også overvintre i Danmark. Så sætter den sig på en gren, i nogle visne blade eller under en løs sten, hvor den sover vinteren over.

Ligesom Nældens Takvinge og Dagpåfugleøje lever Admiralens larver på brændenælder. Larverne har sorte og hvide prikker og har et gult bånd på hver side.

Admiralen lever alle steder, hvor der er mange blomster, og den kan også godt lide at suge saft fra modne frugter om efteråret - f.eks blommer eller æbler, der er faldet ned fra træerne og ligger og gærer i solen. Admiralen kan faktisk blive helt beruset, og så er den ret let at liste sig ind på, hvis man vil nærstudere den smukke sommerfugl.

Hvis du kører musen henover billedet, kan du se, hvordan Admiralen ser ud med udslåede vinger - den er ret flot.
Admiral!

På billedet ses en Snerlesværmer (Agrius convolvuli), som pludselig landede i et netop nedbrændt bål en augustaften, hvor vi var til en sommerfest. Da det er en meget stor sværmer, vakte den en del opsigt, mens den sad der og varmede sig på de endnu lidt lune kulstykker - inden den fløj sin vej igen.

Snerlesværmeren er en meget stor aftensværmer med et vingefang på mellem 80 og 120 mm. Den er en dygtig flyver, som hænger på svirrende vinger foran dybe blomster og stikker sin meget lange sugesnabel ned til nektaren - ligesom en kolibri. Den er tillige en udholdende flyver, som kan foretage vandringer på flere tusinde kilometer.

Snerlesværmeren hører hjemme i de varmere dele af verden, men den besøger af og til de lidt koldere egne som f.eks. Danmark. Den er dog ikke almindelig her i landet og kan ikke formere sig her. Snerlesværmerens larve lever på Snerler og beslægtede planter. Puppen er lidt speciel af udseende, idet den har en fritliggende sugesnabel.

Snerlesværmer!

På disse billeder kan du se nogle sommerfugle, som vi så i Københavns Zoo. De er meget flotte, og det var rigtig sjovt at gå rundt i mellem dem inde i dét tropehus, hvor de bor. De fløj meget tæt forbi os og satte sig endda nogle gange på nogle af gæsterne. Desværre lever sådan nogle sommerfugle kun i varme lande og ikke i Danmark.
Engrandøje!Engrandøje! Sandrandøje!Stikkelsbærmåler!
Billede 1 og 2: Engrandøje (Aphantopus hyperantus). Billede 3: Sandrandøje (Hipparchia semele). - Billede 4: Stikkelsbærmåler eller Harlekin (Abraxas grossulariata). Hører til familien Målere. Natsommerfugl.
Femplettet Køllesværmer!Femplettet Køllesværmer! Almindelig Blåfugl!
Billede 1 og 2: Femplettet Køllesværmer (Zygaena trifolii). Hører til familien Køllesværmere. Natsommerfugl. Billede 3: Almindelig Blåfugl
(Polyommatus icarus)
.

 Sommerfuglelarver

Til højre ses en larve af natsommerfuglen Blodplet (Tyria jacobaeae), der hører under familien Bjørnespindere.
Det vrimlede med dem på de gule Eng-brandbæger-blomster ved Vest Stadil fjord, hvor jeg var ude på en gå-tur i juli måned.
Larve af Blodplet!
Til højre ses en larve af natsommerfuglen Græsspinder (Euthrix potatoria).
Jeg fandt to af disse larver i begyndelsen af juni, og de havde begge lige skiftet skind, da jeg opdagede dem - den ene på et græsstrå, den anden i en brombærranke.
Jeg havde dem i mit terrarie i et par uger, hvor jeg fodrede dem med græsstrå. Men de forpuppede sig ikke, og til sidst slap vi dem ud i naturen igen, fordi vi var bange for, at de ikke fortsat ville overleve i terrariet.

Et par år senere fandt vi atter en Græsspinderlarve - en noget større larve, og vi tog også denne med hjem og fodrede den med græs. Og denne gang lykkedes det at følge forvandlingen fra larve til sommerfugl.
Du kan se billederne fra forvandlingen på min side "Fra Larve til Sommerfugl".
Larve af Græsspinder!
Her en larve, som vi fandt ved Vestkysten.
Vi var meget i tvivl om, hvilken sommerfugl - eller natsværmer - den mon blev til, indtil vi fik en e-mail fra Erik Steen Larsen i Hørsholm. Han fortalte, at der er tale om larven af natsommerfuglen Egespinderen (Lasiocampa quercus).
Erik Steen Larsen fortalte desuden, hvordan man kan lave sukkerlokningssnore - eller rødvinssnore - som man kan hænge op i træer og buske og som tiltrækker en masse spændende natsværmere - og også sommerfugle. hvis du klikker ind på www.lepidoptera.dk, kan du selv se, hvordan man laver snorene.
Egespinderlarve!
Her ses en larve af Nældens Takvinge. De ses typisk i flokke på brændenælder.

Du kan læse mere om Nældens Takvinge og forvandlingen fra larve til sommerfugl på siden "Fra Larve til Sommerfugl".
Larve af Nældens Takvinge!
Denne store flotte larve fandt vi på Randbøl Hede i begyndelsen af august.

Det er larven af natsommerfuglen Lille Natpåfugleøje (Saturnia pavonia), og den lever typisk af lyng eller roser.

Senere i august måned vil larven spinde sig et puppehylster og overvintre dér indtil omkring 1. maj, hvor den færdige natsommerfugl kommer ud.

Du kan læse lidt mere om Lille Natpåfugleøje-larven på siden "Fra Larve til Sommerfugl".
Larve af Lille Natpåfugleøje!
Endnu en stor flot larve, som min farfar kom med til mig i august måned.

Det er larven af natsommerfuglen Ligustersværmer (Sphinx ligustri). Læg mærke til den sjove "hale", som larven har - den får larven til at minde lidt om en hund, synes jeg. "Halen" eller kloen bruges til at skræmme fjender væk med.

Ligustersværmeren er en af vore allerstørste sommerfugle. Den kan blive 10 cm i vingefang, og den kan stå ligesom en kolibri på svirrende vinger foran en blomst, som den suger nektar fra.

Som navnet siger lever larven på liguster, men den kan også være på syrenbuske, asketræer og forskellige andre buske og træer.

Larven graver sig ned i jorden, når den vil forpuppe sig. Dér overvintrer den, og den færdige Ligustersværmer kommer frem sommeren efter omkring Sct. Hans.
Larve af Ligustersværmer!
I en grøftekant i august måned fandt vi denne store larve.

Det er også larven af en natsommerfugl - nemlig Snerresværmer (Hyles gallii). Den har ligesom Ligusterlarven ovenover en "hale". Og den graver sig også ned ligesom Ligusterlarven i august/september og overvintrer nede i jorden som puppe.

Snerresværmer-larven lever på planten Gul Snerre - og med dens gule pletter er larven godt camoufleret på denne gule blomst. Larven lever ligeledes på planten Gederams.

Den voksne Snerresværmer ses ofte på kaprifolie, og den flyver i to generationer i maj-juni og i august-september - vel at mærke om aftenen efter mørkets frembrud.

Du kan læse lidt mere om Snerresværmer-larven på siden "Fra Larve til Sommerfugl".
Larve af Snerresværmer!
Her en fin sort larve, som vi fandt i juni måned ved fjorden i Skærbæk.
Vi ved ikke, hvilken larve der er tale om, men den spiser forskellige slags græsser, ser det ud til.
Du må meget gerne sende en e-mail, hvis du ved, hvilken larve det er!
Hvilken larve?