Ved stranden

De fleste elsker vist at være ved stranden: Bølgernes brusen, mågernes skrig og alt det spændende, som man kan finde mellem sten og tang på strandbredden eller i vandkanten. Her er både sneglehuse, muslingeskaller, tanglopper, krabber, vandmænd, søstjerner, flotte sten og meget andet.
 

Til højre ses en fin søstjerne, som er skyllet i land men stadig er levende.

Søstjernen har 5 arme, hvorpå der sidder masser af bittesmå "sugefødder", som den bruger til at bevæge sig omkring med. Søstjernens mund sidder på undersiden i midten.

Søstjerner er rovdyr og kan godt lide at spise blåmuslinger, som de tvinger til at åbne skallerne, så de kan fortære køddet.

  

Søstjerne!

På billedet kan du se en krabbe. Og hvis du kører musen henover billedet, kan du se, hvordan krabben bevæger de munddele, som den bruger til at spise med.

Krabber spiser døde dyr på havbunden, og de kan også nogle gange fange fisk. Det sjove ved krabber er, at de løber sidelæns. Det gør de fordi de er bredere end de er lange, og de laver dermed mindre modstand i vandet, når de løber sidelæns - og kan på den måde bevæge sig hurtigere. Krabber er brede og flade for at de hurtigt kan grave sig ned i sandbunden, hvis der er fare på færde.

Krabbe!
Jeg er ikke bange for at holde ved krabber. Man skal bare holde fast ved krabbens bagende - så kan den ikke nå én med sine klosakse.

Der er mange krabber ved stranden, og de er faktisk lette at fange. Man skal bare finde en hel, lukket musling og slå den i stykker med en sten, så man kan se køddet. Så sætter man muslingen fast i en klemme, som man har fastgjort til en snor. 

Nu kan man fiske efter krabber, og der kommer ofte mange krabber til, som slås om det lækre muslingekød. Når en krabbe har fat i muslingen med sine klosakse, skynder man sig at trække den op i en spand vand.

 Hvis man er bange for, at krabben slipper, før man har fået den trukket helt op i spanden, kan man holde et fiskenet ind under krabben på vejen op.

Der plejer ikke at gå lang tid, før man har en spandfuld krabber. Det er sjovt at lukke dem ud på strandbredden og se, hvordan de piler sidelæns ud i vandet igen. Man kan jo lave et krabbevæddeløb! 

Jeg kigger på en krabbe!

Jeg elsker at sejle. Min far har en lille båd, som vi nogle gange sejler rundt i ude på Kolding Fjord.

Når man er ude på vandet kan man tit få øje på små fisk, store røde brandmænd med lange tråde - og masser af vandmænd.

Vandmænd (øregopler) har de fleste af os set mange gange. Ofte kan man på stranden se masser af vandmænd, som bølgerne har skyllet op på land og som nu blot ligger og tørrer ud i solen.

Vandmanden er gennemsigtig med violette ringe hos hunnen og hvide ringe hos hannen. Ringene er vandmændenes kønsorganer. Vandmanden spiser hovedsageligt dyreplankton, men kan også fange og spise småfisk. Vandmanden fanger sin mad i slim på dens underside, og nogle små tråde langs vandmandens kant samler maden til små boller, der føres hen til vandmandens mund af nogle mundarme, der sidder på vandmandens underside.

På sejltur!

På billedet kan du se en strandet brandmand.
Der findes to slags brandmænd (brændegopler): Den almindelige orangerøde brandmand og den blå brandmand. Nogle brandmænd kan blive enormt store og næsten veje et ton. Brandmanden spiser mindre dyr og små fisk, som den fanger med sine lange fangtråde. Trådene kan blive flere meter lange (derfor skal man holde sig på lang afstand af en brandmand), men de kan også trækkes sammen, så de kun er et par cm lange. Brandmandens tråde har nogle nældeblærer, der indeholder gift, som kan lamme og dræbe dens bytte. Nældeblærerne er nærmest bittesmå hår med modhagere, der kan skyde ud fra fangtrådene som små bitte harpuner og bore sig ind i et bytte, hvor de sprøjter gift ind i byttets krop.

Hvis man har fået en brandmands tråde på huden, skal man hurtigst muligt fjerne dem, inden nældeblærerne eksploderer og skyder gift ind i kroppen. Det kan man f.eks. gøre ved at skrabe dem forsigtigt af med en kniv eller en barberskraber.

Vandmanden har også en svag gift i sine små tråde, men den trænger ikke ind i menneskers hud.

Brandmand!

Det er sjovt at fiske - især hvis man fanger noget. I starten af oktober var vi ved Agtrupvig for at se en sæl, som min far havde set dér samme morgen, da han var på fisketur. Sælen var desværre allerede stukket af, da vi kom, så den fik jeg ikke set. Men til gengæld bed en havørred pludselig på krogen, mens vi fiskede.

Min ven Christian og min lillebror Lucas kigger på havørreden, der spræller rundt i sandet, mens vi haler den ind på land.

Vi trækker en havørred i land!

Havørreden, som vi fangede, er ikke ret stor. Den er for lille til at tage med hjem og spise, og den skal derfor sættes ud igen hurtigt - inden den dør.

Som lille lever havørreden i ferskvand - i en å. Her spiser den smådyr og insekter. Men når den er et par år gammel, svømmer den ud i havet og lever dér. Her spiser den rejer og små fisk.

Når havørreden skal lægge æg, svømmer den igen op i dén å, hvor den blev født. Havørreden kan lægge op til til 10.000 æg, og bagefter svømmer den ud i havet igen.

Min far siger, at havørreder må være ret sjældne, for han fanger næsten aldrig nogle, selv om han tit fisker.

Havørred! Klik for at se et større billede!

Havørreden er slimet og glat - og ret svær at holde fast på. Og at det samtidig øsregner gør det ikke nemmere at styre den sprællende fisk.

Havørred!

Har man et net med, når man er ved stranden, kan man af og til fange mange sjove dyr i vandet. På fotoet her ser du en Ulk, som røg i nettet ved Stenderup, hvor den lå og gemte sig i noget tang.

Ulken er en bundfisk og almindelig i de danske farvande. Den kan blive op til 40 centimeter lang og i de arktiske egne endda op til 60 centimeter. Om sommeren lever ulken på ganske lavt vand - især hvor der er ålegræs. Om vinteren svømmer den dybere ud i vandet. Ulken parrer sig i løbet af vinteren og lægger derpå sine rødgule æg i nogle klumper mellem planter.

Ulken er kendt for at have nogle pigge, så det er ikke så rart, hvis man med bare tæer kommer til at træde på en ulk, der ligger i sandbunden. I den periode hvor ulkene parrer sig, udskiller hannens pigge endda en gift, som kan give en alvorlig og langvarig forgiftning.
Ulken spiser næsten alt, hvad der rører sig i nærheden af den, og den kan endda sluge små krabber.

Ulk!

I baljen her er der både Rejer, en Tangnål og en Tangsnarre. Altsammen dyr fanget i et net ved stranden.

Tangnålen er lang og meget tynd - og kunne let forveksles med det planteblad, der ses til højre i billedet. Der findes flere forskellige slags tangnåle, og de lever i områder med ålegræs ligesom ulken. Tangnålen er i familie med søhesten, og det er hannen, som passer æggene - i en rugepose, som han har på maven. Nogle tangnåle kan skifte farve efter omgivelserne. Den lille tangnål lever af plankton og fiskeyngel.

Tangsnarren bliver 10-20 cm lang og er en hundestejle. Den har 14-16 bagudrettede pigge ned langs ryggen. Den lever i ålegræs og spiser plankton. Tangsnarren kan skifte farve efter sine omgivelser. Den har mange fjender bl.a. torsken.

Rejer, tangnål og tangsnarre!