Dyr i Zoo

Hvis man skulle skrive om alle de vilde dyr, man kan se i zoo og dyreparker, blev man vist aldrig færdig. Så jeg vil kun lige fortælle om nogle få dyr, som jeg synes er seje og spændende.

I maj 2005 var vi en dag i Blåvand Zoo, hvor vi så et sjovt og spændende dyr: En lille Serval-killing.

Killingens mor ville ikke have den, så den fik sutteflaske med mælk i stedet af de mennesker, der arbejder i dyreparken.

Servalen er som voksen en stor kat med lange ben, et lille hoved med ret store ører og en kort hale. Den lever i Afrika og er en god svømmer og god til at klatre. Den kan også løbe rigtig stærkt, når den jager.

Servalen lever af gnavere, fugle, fisk og krybdyr. Den vejer cirka 15 kg som voksen.

 

Serval!

Serval-killingen var meget tam og meget legesyg. En hund - som tilhørte en af de mennesker, der arbejder i dyreparken - var servalens bedste ven, og det så sjovt ud, når de legede og sloges for sjov.

I december 2005 fik jeg en hilsen fra Blåvand Zoo, som havde set min hjemmeside og kunne fortælle, at servalen hedder Magnus, og at den nu er blevet stor og fin - og stadig er rigtig sød. Du kan se hilsnen fra Magnus' "mor" i min gæstebog.

 

Emil og Serval!

 

 

I København Zoo er der to tigre. Tigeren er et rigtig flot dyr, synes jeg, men der er desværre ikke så mange af dem tilbage i naturen.

Tigeren kan blive op til 15-20 år, og den kan veje helt op til 300 kg. Den største tiger er den sibiriske. Den er helt lys i pelsen - og meget flot.

Tigeren lever af hjorte, vildsvin, hulepindsvin og fugle. Den får 2-5 unger pr. kuld.

For cirka 100 år siden fandtes der over 100.000 tigre i Asien og Sibirien, hvor tigeren lever. Men flere tiger-arter er nu helt uddøde, og der er desværre kun mellen 5.000 og 7.500 tigre tilbage i naturen.

Tigeren er blevet en truet dyreart, fordi mange førhen gerne ville skyde tigeren - nok fordi den har sådan en flot pels. Og i Kina opfordrede man ligefrem til at udrydde tigeren - måske fordi den er så farlig. Men tigeren er også truet, fordi mange skove er blevet fældet, så det er svært for tigeren at finde et sted at leve i fred - og finde mad. 

 

Tiger!



Når man er i Løveparken i Givskud, skal man selvfølgelig se løver.

Se lige den kære lille løveunge på dette billede. Det er svært at forestille sig, at den måske engang kommer til at se ud som den store gamle hanløve på det næste billede.
Faktisk når mange løveunger i naturen slet ikke at blive voksne. Helt op til 80 % af ungerne dør af sult eller sygdom eller bliver ædt af rovdyr. Nogle gange bliver de også dræbt af en ny hanløve, som er kommet til flokken.

Tidligere fandtes der løver mange steder i verden, men nu lever de kun i Afrika, og nogle få lever i Indien.

Løven er den eneste af de store kattedyr, som lever i flok. I en flok er der omkring 2-10 voksne hunner med unger og nogle hanner. Alle hunnerne er i familie med hinanden, og de bliver normalt i flokken hele deres liv. Hanløverne bliver udstødt af flokken, når de er 2 til 3 år gamle. Så skal de klare sig alene - eller måske lever et par brødre sammen - indtil de bliver så store, at de kan forsøge at jage en ældre han væk fra en flok, så de kan parre sig med hunnerne og viderebringe deres gener.

Løveflokken har et meget stort territorium, og de jager fremmede løver væk eller dræber dem.

Løveunge!


Han ser faktisk meget godmodig ud - hanløven her. Men han har også lige spist sig dejlig mæt i en ko, som er blevet serveret for ham.
Det er hanløven der spiser først, og så må hunnerne og ungerne dele det, som han levner.

Løverne jager store byttedyr som f.eks. zebraer, gnuer og vandbøfler, men de tager også af og til mindre dyr eller stjæler døde dyr fra hyænerne, hvis de er sultne nok.
Løver kan spise 20-40 kg kød, og når de har spist et stort måltid mad, sover de og slapper af i flere dage.

Han-løverne jager ikke, fordi de er så store og lette at få øje på, så det er hunnerne, der sørger for al maden.

Hunløverne får 2-4 unger ad gangen, og moren holder dem skjult i en hule eller nogle buske i starten. Senere kommer ungerne så frem og er sammen med de andre i flokken. Tit får flere hunner unger på samme tid, og de hjælper så hinanden med at skiftes til at passe ungerne og gå på jagt.

Hanløve!

Denne gepard bor i Ree Park i Ebeltoft.
Geparden lever ligesom løven på den åbne savanne i Afrika. Den er verdens hurtigste pattedyr og kan nå en tophastighed på over 110 km/t over korte distancer. De fleste andre kattedyr sniger sig enten ind på byttet eller omringer det ved at jage i flok, men geparden løber i stedet byttet op. Den er simpelthen hurtig nok til at indhente det. Man kan godt se på gepardens kropsbygning, at den er bygget til at løbe stærkt. Den har en slank krop, lange bagben, en stor brystkasse med plads til store lunger med masser af luft og endelig en lang hale, som den bruger til at styre med. Geparden har også et rigtig godt syn.

Man kan let kende geparden på den sorte stribe, der går fra øjet og ned over kinden. Striben gør, at sollyset ikke blænder gepardens syn, når den jager. En voksen gepard vejer mellem 39 og 65 kg.

Geparden er kødæder og spiser f.eks. antiloper, gazeller og gnukalve. Den lever normalt alene, men nogle gange holder unge hanner fra samme kuld sammen, efter at de ikke længere lever sammen med moderen - og de drager så fordel af at kunne jage i flok. En gepard får mellem og 5 unger, som bliver hos moderen til de er ca. 1,5 år gamle.

Der er ikke så mange geparder tilbage i naturen, så geparden hører ind under de truede dyrearter.

Gepard!


Bjørnen på billedet bor i Københavns Zoo. Den ser rar ud, og man får helt lyst til at klappe den. Men man skal ikke tage fejl, for bjørnen er utrolig stærk og farlig - se bare de lange kløer på dens store labber.

Den brune bjørn lever i Nordamerika, Europa og Aien. Den lever i skovområder i bjergene, og den klatrer og svømmer godt.

Den brune bjørn kan blive 30-35 år. Den kan blive 2-3 m høj og veje mellem 150 og 250 kg. Den er Europas største rovdyr.

Fra november til marts ligger den brune bjørn i hi i en hule, og den føder sine 2-4 unger inde i hulen. Først om foråret kommer ungerne ud af hulen for første gang sammen med deres mor.

Som voksne lever bjørnene normalt alene. De spiser alle mulige planter og både små og større dyr. Det er ikke medfødt for en brun bjørn at kunne fange fisk eller vende sten efter myrer, og ungerne er derfor afhængige af, at deres mor lærer dem at skaffe føde.

Mange steder i verden bliver bjørne dårligt behandlet af menneskene og tvunget til at f.eks. at danse eller til at slås med vilde hunde såsom pitbul-terrierer. Men heldigvis er der nogle dyreorganisationer, såsom WSPA, der arbejder hårdt for at give bjørnene et bedre liv.

Brun Bjørn!

Her ses en anden slags bjørn, nemlig en Nordamerikansk Sortbjørn.
Den bor i Ree Park og ser lige så rar ud som den brune bjørn, som den sidder der og daser i solen.
Sortbjørnen er ligesom den brune bjørn dét, der kaldes for en omnivor. Det betyder, at den æder stort set alt. Den spiser for det meste plantedele som f.eks. blade, frugt, nødder og rødder. Og når den æder kød, er det mest insekter. Men den kan også rigtig godt lide fisk og træpindsvin. Når bjørnen har fanget et træpindsvin, vender den det om på ryggen med poten, og så kan bjørnen komme ind til træpindsvinets ubeskyttede bug.

Sortbjørnen vejer mellem 75 og 270 kg og bliver 1,6-1,9 meter høj. Den bliver ca. 25 år gammel og får 2-3 unger ad gangen.

Selv om bjørnen er så stor og tung, kan den uden problemer klatre i træer. Den har nemlig spinkle knogler og meget bevægelige poter.

Nordamerikansk Sortbjørn!


Næsehornet her blev fotograferet i København Zoo, mens det stod og rodede i mudderet med sit horn.

På savannen i Afrika findes der to slags næsehorn: Det hvide næsehorn (det bredsnudede) og Det sorte næsehorn (det spidssnudede). Faktisk er det lidt skøre navne, for begge slags næsehorn er grå. Men navnene skyldes faktisk oså en fejl. Boerne i Sydafrika kaldte nemlig det hvide næsehorn for "Wijde" (der betyder "bred", fordi det har en bred mund). Men dette ord lød næsten ligesom "white" (der betyder "hvid"), og derfor blev det kaldt "det hvide næsehorn" - og det andet blev så kaldt "det sorte næsehorn".

I Asien findes der tre andre slags næsehorn. Næsehorn spiser græs, og de kan godt lide at ligge i mudder, hvis det er meget varmt.

Næsehorn er truede, fordi mange tror, at hvis man laver næsehornets horn til pulver kan det bruges som medicin til mange sygdomme.

Næsehornet på billedet er et hvidt næsehorn. Det kan blive 30-40 år gammel. En stor han kan veje op til 3 tons, men hunnerne er noget mindre.

Næsehorn!



På dette billede fra Løveparken i Givskud kan du se, hvor store de forskellige næsehorn, som findes i verden, kan blive.

Et Indisk næsehorn kan godt nok blive stort.



Se den søde hund på billedet her til højre.
Faktisk er det slet ikke en hund, men en Canadisk ulv, og den bor sammen med sin flok i Løveparken i Givskud. Ulven her er mørkebrun med gule øjne, som du kan se. Ulve er lidt uhyggelige, fordi de virker så vilde og blodtørstige og angriber dyr, der er meget større end dem selv - og så fordi de hyler på en uhyggelig måde.

Dét med, at ulvene hyler op mod månen passer ikke. Månen har ikke noget at gøre med ulvenes hylen. Ulvene bruger hylet til at kommunikere med. De kan hyle alene eller i grupper. Hvis en ulv hyler alene, gør den det oftest for at tiltrække en mage, mens ulve, som hyler i en gruppe, hyler for at afmærke deres territorium. Ulvene bruger også hylet til at samle flokken f.eks. efter en jagt. Der er typisk omkring 5-12 ulve i en flok. Der er både en hanulv og en hunulv, som leder flokken.

Der findes forskellige andre slags ulve rundt om i verden - f.eks. den europæiske ulv, steppeulven og polarulven. Tidligere levede der ulve rigtig mange steder, men nu hvor der ikke er så mange store skove tilbage, er der heller ikke så mange ulve som tidligere. Der lever dog stadig ulve i bl.a. Østeuropa, Nordamerika, Canada, Alaska og Rusland.
Der lever også nogle få ulve i Finland, Norge og Sverige. I Danmark har der ikke været ulve i næsten 200 år. Mange mennesker kan ikke lide ulvene, fordi de kan finde på at angribe menneskenes husdyr. Derfor bliver en del ulve skudt.

Canadisk Ulv!


På billedet her kan du se leder-hanulven i Givskud Zoo.
Han er meget mere grå end de andre ulve , og det er ham, der spiser først, selv om alle ulvene slås om kødet, lige når det bliver smidt ind til dem.
Man kan se, hvordan han viser tænder af en anden ulv, der også gerne vil have noget af den dejlige kalv, som de har fået til middag. Men de andre ulve må pænt vente, til han er færdig med at spise.

Ulve kan godt jage mindre dyr som f.eks. gnavere og fisk, men de vil helst jage store byttedyr som f.eks. elge, bisonokser og moskusokser.
Nogle gange om vinteren bliver flere mindre flokke til én stor flok, for at de bedre kan jage de store byttedyr sammen.
Når ulvene opdager en flok moskusokser, nærmer de sig langsomt og lydløst. Så pludselig styrer de med fuld fart mod okserne i et forsøg på at skabe panik. Det er nemlig mere sikkert at angribe, mens moskusokserne løber, fordi de så ikke når at vende sig og forsvare sig ved at danne en ring om kalvene. Og det er kalvene, som ulvene helst vil have, fordi de er lettere at fange og dræbe end de voksne moskusokser.

Andre gange - når flere ulveflokke møder hinanden - kommer ulvene op at slås. En ulveflok har nemlig et stort territorium, som andre ulve ikke må komme ind på.

Leder-hunulven i ulveflokken føder omkring 5-6 unger ad gangen. De første par uger kan ungerne hverken se eller høre, og moren bliver i hulen sammen med dem i de første 3 uger. Senere, når ungerne kommer ud af hulen, er de andre ulve med til at passe dem.

Leder-hanulven holder de andre ulve væk fra måltidet!


Her ser du en anden slags ulv. Det er en Arktisk Hvid Ulv, og den er fotograferet i Ree Park i Ebeltoft.

Den arktiske ulv kan kendes på sin hvide pels. Udover den hvide pels har den arktiske ulv også andre karakteristiske træk: en kortere snude og mindre ører.

De arktiske ulvehvalpe bliver født sent i maj måned eller først i juni. De skal tage meget hurtigt på i vægt den første korte sommer for at de overlever vinteren, og derfor har de brug for masser af mad. Ulvene æder alt, hvad de kan finde eller fange på deres vej og spiser f.eks. sæler, lemminger, fugle, harer og moskusokser. Når ulvene har nedlagt et bytte, vil de straks begynde at æde, så de med fyldte maver kan vende hjem til hvalpene. Hvalpene slikker så de voksne ulve i mundvigen, for det får dem til at gylpe halvfordøjet kød op til hvalpene, som hvalpene let kan spise.

En voksen ulv kan spise op til 9 kg. kød om dagen.

Arktisk Ulv!


I Ree Park bor der også en flok Afrikanske Vildhunde.

Den afrikanske vildhund er et af de mest truede rovdyr i verden, og de mennesker der bor i Afrika bryder sig ikke om vildhunden og så gerne, at den blev helt udryddet. Men som rovdyr er vildhunden med til at holde andre dyrearter sunde og raske. Vildhundene æder de svage og syge – og kun de raske og stærke er tilbage til at føre arten videre, så vildhunden spiller en vigtig rolle i den afrikanske natur.

Vildhundene virker måske nok lidt voldsomme og barbariske, da de afliver deres bytte ved at flå maven op på byttet med deres lange skarpe tænder, men det er en effektiv og hurtig måde at dræbe dyret på. Vildhunden kan løbe op til 40-60 km i timen i op til en hel time, når den jager et bytte, og den fanger altså byttet ved simpelthen at løbe det træt. De afrikanske vildhunde lever på den afrikanske savanne, og deres føde består af gazeller, springbukke, gnuer og zebraer.

Den afrikanske vildhund er et flokdyr, og den kan få mellem 2 og 19 unger pr. kuld.

Afrikansk vildhund!


I Ree Park i Ebeltoft bor der en gruppe Katta lemurer, og på billedet ser du en hun med 2 bittesmå unger, som er ved at få noget at spise.

Hos katta lemurene skiftes alle hunner, der selv har unger, til at være babysitter for gruppens unger, så det er ikke sikkert, at det er deres egen mor, som disse unger drikker mælk hos. Ungerne fødes med blå øjne og får først senere de flotte gulbrune øjne, som de voksne kattaer har.

Der findes flere slags lemurer, og Kattaen er ligesom andre lemurer en halvabe. Den lever i grupper på 5-30 dyr, og findes i dag kun på Madagaskar, mens der i både Afrika og Asien findes andre slags halvaber. Katta lemuren er desværre blevet en truet dyreart, fordi de steder hvor de lever i naturen bliver lavet om til landbrug og plantager.

Katta lemuren spiser figner, bananer og andre søde frugter, og de kan blive ca. 18 år gamle. Det er hunnerne, der bestemmer i gruppen, mens det er hannernes opgave at holde fremmede lemurer væk fra gruppens territorium.

Katta lemuren elsker at sidde på jorden og varme sig i solen, men den kravler også ofte rundt i træerne og på klipper.

Katta lemur med 2 unger!


I Ree Park kan man få lov at få en ridetur på en kamel. Det er faktisk ret sjovt, men det gynger en hel del op og ned.

Ridetur på kamelryg!